Campingpladser med max. 150 enheder
Små Pladser:
• Består af 27 campingpladser, der alle har 150 enheder eller derunder.
• Er campingpladser, der lægger vægt på de fordele, det har at være ”lille” for den moderne campinggæst.
Små Pladser har få pladser
• Campingpladserne har alle 2 eller 3 stjerner, og dermed en ordentlig standard.
• Campingvogne, autocampere og telte i alle størrelser er velkommen. Alle godkendte campingpladser i Danmark skal leve op til de samme krav om vognpladsernes størrelse.
Små Pladser – her møder du værterne
• Campingpladserne er ofte drevet af en enkelt familie, og pladserne er derfor i høj grad præget af familiens personlige smag.
• Det er som regel værterne selv, der modtager gæsterne ved ankomst –og ønsker god tur ved afrejse fra campingpladsen.
Små Pladser – yder personlig og individuel service
• Værternes stadige nærvær på campingpladsen giver den store fordel, at gæsternes særlige behov hurtigt kan præciseres – og man vil opleve, at de små campingpladser er meget fleksible.
Små Pladser – er tryghed og afslapning for både børn og voksne
• Små Pladser tilbyder fred og ro, der oftest efterspørges af de voksne.
• Men Små Pladser tilbyder også nærhed og overskuelighed, som giver tryghed for især mindre børn.
• Det er afslapning for både børn og voksne –og man får tid til både sig selv og hinanden.
Små Pladser – er tæt på enestående og naturskønne oplevelser
• Små Pladser er meget forskellige i indretning som følge af forskellige aktivitetstilbud på den enkelte campingplads. Fælles for pladserne er derimod, at de ligger midt i eller tæt på fantastisk skøn dansk natur.
• Besøg Små Pladser og stil campingvognen op med udsigt over fjord, bælt, sø, hav eller å – måske inde i en bøgeskov eller på en bakketop med fantastisk udsigt over det åbne land.
• Flere Små Pladser byder også på swimmingpools, minigolf, luksushytter, cafeteria, cykel- og bådudlejning m.m.